Undgå alger på din terrasse

Vi kender alle sammen til det i en vis grad. Vi har gjort brug af haven hele sommeren og vores nye flotte træterrasse har tjent dens formål godt. Vi har måske investeret i en masse flotte havemøbler, eller et nyt flot drivhus. Så kommer vinteren over os, og vi venter i længsel på at sommeren vender tilbage, så vi kan bruge vores haver og alt dens tilbehør igen. Når solen så er tilbage, og vi skal ud og nyde vores haver igen, præsenterer der sig et grønligt og ikke et særligt kønt syn. Algerne har vokset sig frem på vores ting. Læs med her for at se hvad du skal gøre, for at undgå algeangreb.

Hvad er alger?

Alger er delt op i mikroorganismer og makroorganismer og der findes adskillige forskellige slags af disse, alt efter hvor de befinder sig, hvilke levebetingelser de har og så videre. Der ses tit en form af alger vokse på træterrasser, havemøbler, på tage og lignende. Til gengæld er det faktisk ikke alger, men laver, som er det, vi ser vokse på vores hus og i vores have, fordi lavsvampen er i en slags symbiose med det der kaldes grønalger. Grønalger betegnes som luftalger og det er dem, der danner det grønlige på vores træ. Men af denne grund, bliver det forvekslet med alger, så i almindelig tale kalder vi det, der sker med vores træmøbler, terrasser og tage for algevækst og algeangreb.

En våd og fugtig vinter kan resultere, og gør næsten altid, i masser af alger. Det våde og det fugtige og manglen på varme og sollys er nemlig det rene guf for algerne. Angrebene af alger kommer typisk til syne som grønne eller sorte plamager på de sugende overflader.

Hvor man skal være mest opmærksom

Netop fordi det er en organisme, der vokser på sugende overflader, skal man specielt være opmærksom på sine udendørs træmøbler, trapper, terrasser og lignende overflader. Det er en skam, hvis man har investeret en masse penge i at købe nyt ind til haven eller har fået bygget en flot træterrasse, at de skal have en grønlig vækst, som ikke gør dem særlig pæne at kigge på. Dertil kan det også være farligt, fordi terrassen kan blive meget glat, hvis der er algevækst og der er derfor en risiko for at falde. Derudover kan algerne, hvis det ikke behandles, være skadelige for dine møbler. Hvis de sidder for længe og vokser sig mere og mere til, kan det være skadende for overfladerne, hvor de vokser. Dette vil ikke være pænt, hvis man en dag får det behandlet.

Behandling og forebygning af alger

De fleste algeangreb kan fjernes med vand alene. Brug en højtryksrenser og forsigtigt vask algerne væk. Dette er dog en mere midlertidig løsning, der højst sandsynligt kun løser problemet i en kortere periode, indtil algerne vokser tilbage. Hvis man ønsker en langvarig løsning, kan man med fordel behandle områderne med algerens. Det kan foregå på en sådan måde, at man sprøjter en bestemt kemisk behandling ud over det ramte område. Denne arbejder aktivt på at bekæmpe begroningerne, indtil de er døde. Derefter renses det af og du kan se resultatet. Man kan udføre det selv, eller få nogle professionelle til at tage sig af det.

Derudover kan algebehandlingerne foretages flere forskellige steder, som for eksempel i vindueskarme, dørpartier, indkørsler og så videre. Så er man på den sikre side med andre ting end sine havemøbler og træterrasser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *