Er din have også en god have for din hund?

Haven er det sted hvor vi kan slappe af og genoplade batterierne. For nogle er det bedste og mest afslappende i verden, at fordybe sig i havearbejde. For andre er det en køl bajer og en tændt grill på terrassen. Eller et bål hvor der laves snobrød og steges skumfidusser med ungerne.

Der findes mange slags haver til mange slags formål. Køkkenhaver, prydhaver, sommerfuglehaver, økohaver, besøgshaver, baghaver og mange flere. Fordi vi mennesker er forskellige og det afspejler sig også de haver vi anlægger. Det vigtigste er ikke hvad for en slags have du har, men at du har den slags have der passer perfekt til dig.

For et menneske skal det være en have med lige linjer og skarpe kanter. Fliser hvor der ikke er plads til ukrudt og et system hvor hver plante har sin bestemt plads. For andre er det det stik modsatte: vild natur, lange græsser der bølger i vinden, sommerfugle og bier, og alt må vokse som det vil.

Men hvis du har en hund, hvad vil din hund så synes om haven?

Forskellige haver til forskellige behov

Vi har allerede afklaret at der er og skal være forskellige haver, fordi vi har forskellige behov. Når du har en hund er det dog ikke kun dine behov der tæller, men også hundens. Desværre kan du jo ikke direkte spørge hunden, hvilken slags have den ønsker. Hvis du gør vil du nok ikke få et særligt brugbart svar. Men helt så svært er det heller ikke at finde ud af det.

Først og fremmest afhænger det af hvilken slags hund du har. Store hunde har brug for mere plads end små. For at din have skal kunne dække en stor hunds motionsbehov, bør det være snarere en park end en have. Sådan er det ikke for en lille hund. En kortbenet skødehund kan være godt tilfreds med en relativ lille have.

Hvad skal og må hunden bruge haven til?

Det er det næste spørgsmål. Her skal du kigge på hvad hunde elsker at gøre. Vel, du ønsker nok ikke, at hunden bruger haven som toilet. Men muligvis vil du indrette et hjørne til det. Hunden kan sagtens trænes til at bruge et ”toilet”.

Hvad hunde elsker afhænger også af hundens art, alder og størrelse. Men fælles for alle hunde er, at de elsker at grave. Og du vil gøre din hund meget glad, hvis den får lov til dette. Find og marker nogle steder hvor hunden godt må grave et kødben ned, så bliver den rigtig glad. Men det kræver lidt opdragelse, så hunden ikke tror at det er ok at den graver hvor som helst i din have.

Husk det rigtige hundefoder

At hunden god må grave et kødben ned i din have erstatter ikke god hundemad. Find det bedste hundefoder til din hund. Det er vigtigt. Kun godt hundefoder indeholder alle de næringsstoffer, vitaminer og ballaststoffer som er vigtige for din hunds helbred. Sund mad er ikke kun vigtig for mennesker. Og for hunden er sund mad lig med godt hundefoder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *