Guide til essentielt haveudstyr

Der ikke er meget sjov ved at være i haven her i den kolde og blæsende vinter, men tro det eller ej! Før eller siden vender sommeren og det gode vejr tilbage, og så er der ikke noget bedre end at sætte sig ud på terrassen og nyde solen med en ostemad og en god bog.

Hvis du også trænger til at drømme dig lidt væk fra vinterens mørke, så læs denne guide til, hvordan du skaber den hyggeligste have med nogle simple tilføjelser.

Så kan du godt glæde dig til sommeren!

Lad der blive lys

De danske sommeraftner er lange, men det hænder, at man har lyst til at sidde udenfor, efter solen er gået ned. Kulørte lamper er en rigtig god måde at skabe lys og hygge i haven. Man kan finde mange forskellige modeller, der passer til forskellige haver og budgetter. Sæt lamperne op omkring havemøblerne, og skab et fint udendørs “rum.”

Du kan også skabe lys med et bålfad eller fakler, som lyser op med levende ild. Det bliver simpelthen ikke mere hyggeligt.

Detaljerne gør forskellen

En have skal have planter, det er klart. Hvis du ikke er kommet i gang med at plante endnu, er det bare med at komme i gang med at planlægge. Har du en terrasse, kan du overveje at plante i potter. Det ser flot og stilet ud, og det er lidt nemmere at vedligeholde end deciderede blomsterbede.

Foruden planter skal du naturligvis have nogle lækre havemøbler, som inviterer til udeliv. Find møbler i dit lokale havecenter, og sørg for at vælge nogen, der er holdbare og gode at sidde i. Det er klart pengene værd at betale for kvalitet.

Som prikken over i’et kan du finde nogle flotte sten eller skulpturer, hænge vindspil op eller andet, der sætter dit eget personlige præg på haven. Måske har du fundet nogle flotte ting på en ferie, som kan være med til at fortælle en personlig historie.

Er man tilpas cool, skinner solen altid på én

Man kan ikke altid regne med en lang og solrig sommer i Danmark. Men når solen er fremme, kan det være nødvendigt at skabe lidt skygge, hvis man gerne vil læse en bog og undgå at blive solskoldet. Her kommer den sidste anbefaling ind i billedet, nemlig en kvalitets parasoller, som passer til enhver have.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *