Konfirmation i haven – Det skal du have styr på

Har I overvejet at holde konfirmationen i jeres egen have? Så har vi en masse råde råd til, hvilke overvejelser og hvad man skal have styr på inden den store dag.

Book i god tid

Danmark er og forbliver Danmark. Og i Danmark er der desværre mange regnvejrsdage. Sørg derfor at booke et telt til haven, så I ikke står med en sø i haven og 50 mennesker, som skal være i den. Husk at book i god tid og sørg for at lave en skriftlig aftale, når du lejer et telt. På den måde har I nedskrevet jeres aftale i et juridisk bindende dokument, og hvis der skulle være noget galt med teltet, så er I bedre stillet med en skriftlig aftale. Selvom I skulle være heldige med vejret, så bliver der ofte koldt om aftenen. Derfor kan man med fordel leje eller låne en varmelampe eller varmeblæser af en ven. På den måde undgår I, at gæsterne smutter hjem på grund af, at de fryser.

Pynten

Når I holder konfirmation i haven, så er pynten altafgørende. Sørg derfor at gå all in på pynt. Der findes masser af hjemmesider, som tilbyder customized pynt. Desuden er der et bredt udvalg af pynt i butikker som Panduro, Tiger og Søstrene Grene. Pynt for eksempel teltet op med fine guirlander i den farveskala, som resten af konfirmationen følger. Dog er det ikke kun teltet, som skal pyntes. Læg en rød løber hele vejen fra indkørslen til teltets indgang og hæng lanterner rundt omkring i haven. Og vupti, så er der skabt en hyggelig stemning.

Mad og drikkelse

Det kan være et stort og tidskrævende projekt at skulle holde konfirmationen i haven. Derfor kan det være en god idé at bestille mad udefra. Man kan sagtens på buffet ud af huset, hvilket er den perfekte løsning til konfirmationer. Ved at få maden udefra, skal man ikke tænke over, om der er kogt nok kartofler eller om stegen nu har fået for lidt. Det ansvar har man nemlig valgt at betale sig fra. Dog kan I sagtens selv stå for velkomstsnacks, som blot kan være lidt chips og dips eller I kan lave små kanapéer, som gæsterne frit kan tage, når du ankommer til festen. Desuden skal I have styr på drikkelsen. Så sørg for at købe godt ind med vin, øl, ciders og sodavand. En billig og nem måde, hvor man kan holde drikkevarerne kolde, er ved at fylde et lille badebassin med is og koldt vand, og derefter lægge drikkevarerne ned i. På den måde kan gæsterne hele aftenen selv gå ud at tage deres kolde drikkevarer, når de trænger til en refill.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *