opskrifter

Svinenakke med cider, gulerødder og havtorn

Havtorn er et vældig syrligt bær og har det derfor godt med at være i sødt selskab. Braiseringsretten her er derfor lavet på cider og serveret med gulerødder, som er et klassisk match med 'nordens appelsin', som det lille, sunde bær og også kaldes.

Hovedret til 4-6 personer

Ingredienser
1 kg. svinenakke skåret i tern på ca. 50 g.
2 gulerødder
2 skalotteløg
1 porre
1/4 selleri
½ flækket hvidløg
4 timiankviste
2 laurbærblade
1 tsk. hele sorte peberkorn
1/2 flaske god, tør cider
Salt, peber og cider til tilsmagning

Til servering:
8 gulerødder
100 g havtorn
400 g kogte spelt- eller rugkerner

Brød

Fremgangsmåde

1. Det udskårne svinekød brunes af i en tykbundet gryde.  Når det er brunt på alle sider tages det op og stilles til side.
Gulerødder, skalotteløg, selleri og porrer skæres i tykke skiver og brunes af i samme fedtstof som kødet.

2. Nu kommes kødet tilbage i gryden sammen med hvidløg, timian, laurbærblade, peberkorn, suppeurter og øl. Det hele småsimrer under låg indtil kødet er mørt. Det tager ca. 2 timer.

3.Tag kødet op og sigt urterne fra stegeskyen. Kog eventuelt skyen lidt ind og smag den til med salt, peber og eventuelt mere cider.

4. Kog de 8 gulerødder i skyen og vend til sidst kødet, kogte kerner og havtorn i. Server med brød og drik resten af cideren til.

Læs om råvarerne

Gulerødder
Gulerødder
Havtorn
Havtorn