Foto: Luna Krause
Opskriften her kalder ophavskvinden Luna Krause alias Månebarnet (som i øvrigt er blevet kåret til Danmarks bedste madblog af FDB!) selv for 'verdens bedste squashkage'. Den har i hvert fald rigtig mange af de gode, varme krydderier, som er så vigtige for sådan en dejlig saftig kage til den tid på året, hvor squash er noget, man får smidt i nakken.
Luna er veganer og det bærer opskriften præg af - men er man til mælkeprodukter i stedet for soja-ditto, kan man jo bare bruge dem.
| Ingredienser
350 g. hvedemel* 250 g. muscovadosukker eller brun farin* 150 g. tørristede og hakkede valnødder 2 dl. smagsneutral olie 2 dl. vegetabilsk mælk (fx soja, ris, havre eller mandelmælk) 4 tsk. stødt kanel 2 tsk. stødt kardemomme 1 knivspids stødt nellike 2 tsk. ægte vaniljekorn Skrællen fra én appelsin 3 spsk. appelsinsaft 1 spsk. citronsaft 1 ½ tsk. havsalt 1 tsk. natron 1 tsk. bagepulver 1 revet squash * For en glutenfri variation anvendes 250 g. rismel og 150 g.boghvedemel, en anelse mere olie, 3 tsk. bagepulver i stedet for 1 og 2 tsk. natron i stedet for 1. * For en sukkerfri variation kan 250 g. dadler blendes og med fordel anvendes i stedet for sukker! . Creme 1 bæger Creamy Smooth original fra Tofutti (vegansk smørreost) 1 tsk. ægte vaniljekorn Skallen fra én økologisk appelsin Skallen fra én økologisk citron 2 spsk. appelsinsaft 1 spsk. citronsaft 50 g. flormelis 1 knivspids salt | Fremgangsmåde
1. Start med at riste valnødderne på en tør pande. Bland derefter først de tørre ingredienser: Mel, sukker, kanel, kardemomme, nellike, vanilje, salt, natron, bagepulver, de ristede og hakkede valnødder – og derefter vegetabilsk mælk, appelsinsaft, citronsaft, revet appelsinskal og revet squash. 2. Dejen kommes i en form smurt med lidt olie og bages midt i ovnen ved. 175 i ca. 45 min. Stik en kniv eller en strikkepind i den, hvis der ikke er noget dej der hænger ved, er den færdig! 3. Køl kagen af, rør cremen sammen og smør den på |


