| Ingredienser
Saltmandler 125 g mandler 25 g salt 1/2 dl vand __ 400 g blandet, sprød salat (på billedet er brugt grøn krølsalat og vinterportulak) 2 agurker 400 g friske ærter (i bælg) 1 bundt mynteblade 100 g soltørrede figner 100 g soltørrede abrikoser God olivenolie | Fremgangsmåde
1. Kom salt og mandler op i et ildfast fad med bagepapir i bunden, tilføj vandet og bland det hele godt sammen. Bag mandlerne i ovnen ved 200 grader i 8-10 minutter 2. Skyl salaterne og skræl agurkerne. Skær begge dele i mindre stykker. Bælg ærterne 3. Kom salat, ærter og agurk op i et fad og drys med mynteblade, hakkede saltmandler og tørrede figner samt abrikoser i mindre stykker 4. Dryp med olivenolie |
opskrifter
Salat med agurk, vinterportulak og mynte
Salaten her er fænomenal til sommerens grillmad, særligt grillet lam. Den kan også sagtens gøre det ud for en vegetarisk hovedret, især hvis den får lidt frisk bøffelmozarella eller fetaost på toppen og et stykke brød ved siden af.





