Forret eller tilbehør til 4 personerTag 200 g kål og 200 g gulerødder af fineste kvalitet. I vintermad kan man godt savne lidt farver, så hvorfor ikke prøve at finde nogle med knald på? På billedet er der brugt minispidskål, rosenkål samt karotter, ræddiker og gulerødder i flere farver. Skær dem groft ud og damp dem møre i vand med salt og godt med smør, når tid er.
Men start med at tage 120 g smør og smelt det til det er brunt og dufter af nødder. Hæld smørret gennem en sigte og kassér bundfaldet. Riv imens 2 skiver rugbrød og 1 fed hvidløg. Bland med lidt af smørret samt lidt salt og rist rugbrødsraspen sprød i ovnen i 10 minutters tid ved mellem varme. Hak 20 soltørrede abrikoser og et stort skalotteløg og bland med resten af det brunede smør. Smag til med salt.
Hæld smør og sprødt rasp over grøntsagerne og server med det samme som forret eller tilbehør til stegt fisk, gerne drysset med krydderurter fra vindueskarmen.
Kort fortalt
Din Baghave er en gårdbutik midt i byen, som sælger sæsonvarer fra Danmarks dygtigste bønder og frugtavlere.Vi glæder os til at tage imod dig!
FØDEVAREKONTROL
Vi har selvfølgelig en glad Smiley-rapport. Se den her Her ligger Din Baghave:
Tullinsgade 10
1618 København V
Åbningstider
Mandag 10-18
Tirsdag-torsdag 14-18
Fredag 10-18
Lørdag 10-15
Kontakt
Send gerne en mail på
post@dinbaghave.dk
Eller ring på 30 49 19 79
Tilmeld nyhedsbrev


