Til 4-6 personer
| Ingredienser
En god, fritgående landand på 3-3,5 kilo ___ Fyld 2 løg 100 g svesker med sten 2 madæbler (fx Belle de Boscoop) 15 g smør En håndfuld frisk timian Salt og peber ___ Sauce Andens indmad Suppeurter i tern, fx selleri, løg, gulerødder og en porre 1 appelsin i tern (med skal på) 1 liter vand 1 kanelstang 10 peberkorn | Fremgangsmåde
1. Varm ovnen op til 180 grader og sæt en bradepande med suppeurter, appelsin og krydderier derind 2. Gør fyldet klar: Skær løg og æbler i grove tern og udsten sveskerne. Smelt smørret på en pande og sauter løg, æbler og svesker sammen med timian ved mellem varme til det hele er blødt og lækkert. Køl fyldet lidt af 3. Gnid anden med salt og peber både ind- og udvendigt. Kom fyldet ind i anden og luk med kødnåle eller madsnor 4. Sæt anden ind i ovnen over bradepanden. Fyld vandet i bradepanden. Efter 5 minutter skrues ned på 140 grader og anden steger videre i 1,5-2 timer afhængigt at størrelsen. Hæld mere vand i bradepanden undervejs, hvis det bliver nødvendigt 5. Tag anden ud af ovnen og lad den trække i 20 minutters tid eller flere timer, inden den skæres ud. Sæt ovnen på 225 grader og giv brystet et hurtigt skud varme og lårene cirka 15-20 minutter ekstra 6. Sigt bradepandens indhold over i en gryde og skum fedtet fra. Smag skyen til med salt, sukker, eddike og måske lidt appelsinsaft. Jævn den med andefedt rørt sammen med mel |

