opskrifter

Brunede kartofler

Hemmeligheden bag vellykkede brunede kartofler ligger i tiden, man bruger på at karamellisere. Man kan også vælge at koge karamellen sammen i god tid i forvejen, så sidder den bedre fast. I så fald bør den gøres flydende med en del vand.

Tilbehør til 4 personer

1 kg asparges- eller æggeblommekartofler

1,5 dl sukker

50 g smør

Lidt vand

1. Kog kartoflerne i vand med salt i 8-10 minutter til skallen er til at få af

2. Pil kartoflerne

3. Drys sukkeret ud over en pande og lad det smelte. Tilsæt smørret, når sukkeret er blevet gyldenbrunt og inden det begynder at stå og ryge

4. Tilsæt lidt vand og lad karamellen koge godt sammen

5. Skru helt ned for varmen og tilsæt kartoflerne. Lad dem stå og hygge sig på panden i 20 minutters tid til karamellen sætter sig fast