Hans Bo Larsen har frisk honning fra sine bistader i Utterslev Mose. Haverne i området giver bierne masser af forskellige blomster at gå ombord i, og det betyder, at honningen aldrig smager helt ens.
Hans Bo Larsen er oprindelig fra landet. Som lille dreng så han, når glarmesteren kom med bistader på ladet, hvis én af gårdene sendte bud efter nogle bier, som skulle bestøve deres kløvermarker. Dét synes han var spændende! I dag er Hans Bo Larsen pensionist og for 7 år siden, på en cykeltur til Sjælsø, stod en række tomme bistader, som Hans Bo ville købe. Ejeren ville forære dem væk og så var det et nemt valg. Karrieren som biavler kunne begynde.
Der bliver kælet for honningen. Og bierne får selv lov til at hente harpiks fra de omkringliggende grantræer, så de kan lave propolis og voks for at sætte gang i produktionen – helt som i gamle dage.
Nydelsen og glæden ved at arbejde med bierne er stor. Hans Bo er en dedikeret mand og har ikke tænkt sig at stoppe før ”han kan tygge smør.”
Honningtyper
Der er to slags honning, den almindelige, faste honning og den nyslyngede, flydende honning. Har man først smagt dem, så er man afhængig.
I det tidlige forår går Piletræerne i blomst. Denne pollen fra ”Gæslingerne” som blomstringsdannelsen hedder, giver smag til den første honning, som Hans Bo kan slynge i maj måned. Derefter følger sommerens forskellige frugttræer og øvrige blomster, inden sæsonen slutter i september.
Det vidste du (måske) ikke om honning:
- Én lille bi producerer i hele sit liv på cirka 2 1/2 måned, hvad der svarer til en teskefuld honning
- I ét bistade er der i løbet af sommeren 60.000 bier på arbejde. Honning burde være sin vægt værd i guld, når man tænker på, hvor meget arbejde der ligger bag.
Kort fortalt
Din Baghave er en gårdbutik midt i byen, som sælger sæsonvarer fra Danmarks dygtigste bønder og frugtavlere.Vi glæder os til at tage imod dig!
FØDEVAREKONTROL
Vi har selvfølgelig en glad Smiley-rapport. Se den her Her ligger Din Baghave:
Tullinsgade 10
1618 København V
Åbningstider
Mandag 10-18
Tirsdag-torsdag 14-18
Fredag 10-18
Lørdag 10-15
Kontakt
Send gerne en mail på
post@dinbaghave.dk
Eller ring på 30 49 19 79
Tilmeld nyhedsbrev



